Professor: Hvor var landbruget, da Grøn Trepart sprang i skov?

Mange af mine venner og kolleger er nørder. Sådan nogle, der bruger en stor del af deres fritid på at kigge efter fugle, svampe, planter, mosser, laver, biller, sommerfugle, svirrefluer, myrer og vilde bier.

Nørder, som lever og ånder for den vilde natur og ved, hvor man finder Danmarks sidste bestande af rødplettet perlemorsommerfugl, safrangul pragtporesvamp eller bakke-gøgeurt. Når jeg spørger dem, hvad de tænker om Grøn Trepart, trækker de på skuldrene. Begejstringen er til at overse. Med galgenhumor er projektet allerede omdøbt til grøn træpart eller ligefrem grim træpark.

Manglen på entusiasme skyldes, at Grøn Trepart ikke handler om biodiversitet, men om klima og vandmiljø – og at det altoverskyggende virkemiddel er plantning af træer på tidligere marker. Enhver naturhistoriker med blot basal indsigt i Danmarks natur ved, at forstlig tilplantning af landbrugsjord typisk ender som mørke, monotone plantager med beskedent naturindhold.

Læs resten her: